Plastindustriens hurtige udvikling har gjort plastprodukter til en uundværlig del af vores dagligdag. Men med den udbredte anvendelse af plastprodukter er plastaffald gradvist akkumuleret, hvilket fører til forværring af miljøproblemerne.

Mikroplast, som kan komme fra nedbrydning af plastprodukter, vask, slid og andre processer. Det videnskabelige samfund udfører dybdegående forskning om mikroplasters virkninger på menneskekroppen.

I 2004 offentliggjorde Thompson og andre forskere fra University of Plymouth i Storbritannien en artikel i tidsskriftet Science, der for første gang introducerede begrebet "mikroplast" og undersøgte problemet med plastaffald i havvande og sedimenter.

Forskerne fandt alarmerende spor af mikroplast ikke kun i menneskeblod, men også i foster, embryoner og fosterhinder, et fund, der har skabt stor bekymring og alarm.

Det er også blevet konstateret, at menneskekroppen spiser 5 gram mikroplast om ugen, svarende til et bankkort. Christopher Zangmeisters hold ved National Institute of Standards and Technology (NIST) gennemførte en undersøgelse for at undersøge kilder og frigivelse af mikroplast.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at billioner af plastik nanopartikler pr. liter vand kunne detekteres efter at have hældt 100 °C vand i en almindelig takeaway kaffekop og ladet den sidde i 20 minutter. Det betyder, at der i 500 milliliter varm kaffe eller varm mælkete kan indtages omkring 500 milliarder plastik nanopartikler.

Mikroplast kommer fra en række forskellige kilder og kan kategoriseres i to hovedgrupper:

Den ene er mikroplast fra landbaserede kilder, som kan kategoriseres i to hovedtyper.

For det første er der "primære" mikroplaster, som fremstilles til at imødekomme industriens behov, og som ofte findes i kosmetik, friktionsmidler i rengøringsmidler som tandpasta og eksfolierende cremer samt i tekstiler og fibertøj, der udledes i floder og andre vandområder gennem spildevandsrensningsanlæg.

For det andet er der "sekundære" mikroplaster, der stammer fra de fysiske, kemiske og biologiske processer i storstilet plastaffald, og dannes som plastpartikler efter spaltning og reduktion i størrelse, og som kan strømme direkte ind i havet fra kysten eller komme ind i havet gennem floder og spildevandsrør.

For det andet mikroplast fra havet.

En rapport fra FN's Miljøprogram (UNEP) påpeger, at fordelingen af plastpartikler i miljøet bliver mere udbredt, og at tilstedeværelsen af plastpartikler kan påvises selv i havbundens sedimenter på en dybde på 5.000 meter. Disse mikroplaster stammer hovedsagelig fra havmiljøet, herunder dem, der importeres til oceanerne fra landbaserede kilder, samt dem, der dannes som følge af den gradvise nedbrydning af plastaffald i oceanerne.

Derudover har forskere fundet, at daglige måltider også kan være forurenet med mikroplast, herunder drikkevand, fisk, skaldyr, salt, frugt og grøntsager, råt kød, sukker og mejeriprodukter.